Er rapperne sexister? – Jeg er fucking realistisk, Hanne!

”Jeg er fucking realistisk, Hanne” er et læserbrev der blev bragt i dagbladet Politikken d. 20. november 2004. Den er skrevet af rapperen Niarn, som et svar på Hanne-Vibeke Holsts indlæg ”Du er fucking sexistisk, Niarn!” i Politikken d. 13. november 2004.

Niarn mener ikke, at HH har argumenteret nok for, at ansvaret for samfundets udvikling kan skyldes rapperne pga. deres musiklyrik. Han mener det er teksterne, er afspejlet af virkeligheden som den er (l. 63).

Hanne-Vibeke Holst er den ideelle modtager af Niarn’s indlæg. Der er selvfølgelig en grund til den er sendt i avisen, for den er interessant for Politikkens læsere og HH vil gerne have opmærksomheden på dette emne. Læserne er forældre, og de interessere sig for dette emne, der omhandler den kultur deres børn og unge lever i. Læserne er de faktiske modtagere af teksten.

Grunden til Niarn skriver dette indlæg i avisen er, at han ønsker at forsvare sig, mod HH og hendes anklager. Han har ikke samme holdning til den danske rapmusiks påvirkning på unge mennesker, og mener bestemt ikke det er grunden til sigende voldtægter (l. 28). Hans hovedbudskab er at modargumentere for at han opreklamerer voldtægt.

Argumentation

Niarn’s hovedpåstand i den her artikel er, at rapmusikken ikke opreklamerer voldtægt eller diskriminere hunkønnet. Han mener ikke rappernes tekster er skyld i voldtægt eller drenges og mænds syn på kvinder.

Hans belæg er at det han synger om, er sådan som samfundet allerede er, og han faktisk bare afspejler virkeligheden.

Hjemmelen eller underbelægget er at samfundet er sådan som Niarn mener. At folk kalder dem kællinger og hos, og der bliver voldtaget flere og flere fordi at sådan har samfundet udviklet sig sådan. Man skal have samme meninger som Niarn for at hans belæg passer.

Sprog og stil

Overskriften ”Jeg er fucking realist, Hanne!” (l. 1) er svaret på HH’s postulat om Niarn er sexistisk.

Niarn starter meget ironisk ud. Han skriver ”Kære Hanne! Tillykke med dit debatindlæg her i avisen(…)” (l. 8 ). Han mener det ikke som noget kærlig eller følsomt, men mere for at provokere hende, som om han er blevet fornærmet over hende tilnærmelser.

Efter skriver Niarn at den verden med vold og ballade som han er vokset op i, er bl.a. formet af personer som HH. ”Du har sammen med mange andre selvudnævnte eksperter været med til at forme den verden og det samfund, som jeg er vokset op i” (l. 12). Inddirekte siger han faktisk, at den verden hun er utilfreds med, er sådan som hun selv har været med til at udvikling samfundet. Niarn er realistisk og skildre bare verden som den nu er (l. 14).

”Og jeg er ikke nogen kvindehader, Hanne. Jeg har fuld respekt for alle kvinder, der respekterer sig selv og mig.” (l. 21). Det er ikke en gennemtænkt sætning at skrive her, det er dobbeltmoralsk. Niarn skriver kvinder skal give ham respekt for at han skal respektere dem, men hvad nu hvis kvinderne vil have respekt af ham, for at de skal respektere ham. Han må vel være klar over at han skal vise han har respekt for hunkønnet, for de respektere ham!?

Niarn skriver også et gammelt budskab (l. 22), hvor han siger at hvis man føler sig ramt af hans tekster, er det fordi de omhandler en. Det er ganske provokerende, for indirekte kalder han Hanne-Vibeke Holst en ”ho” eller en ”billig luder”.

Niarn mener det er okay, at svine sin ekskæreste til, som han begrunder med, at hvis hun havde lavet en sang hvor Niarn blevet svinet, ville det være uset (l. 24). Det er jo ikke en grund? Hun har jo altså ikke lavet nogen sang, så hvordan kan han vide det? Det er en påstand med det belæg, at hun formentlig ville være sluppet godt af sted med det, hvis det var omvendt. Det er så dårlig et belæg at jeg ville kalde det for et postulat.

”Og Hanne, at du kæder rapmusik sammen med de mange voldtægter, der finder sted, er jo direkte absurd og utrolig naivt.” (l. 28).

Det er en påstand Niarn skriver. Hans belæg er at personer der voldtager andre, er sindslidende mennesker, og mennesker tvært imod ikke bliver påvirket af en ”simpel pladeudgivelse”.
Der er den hjemmel, at musiktekster ikke skal kunne påvirke individer. Det er der nok ikke nogle af disse personer, der kan med sikkerhed sige det ikke gør.

”Og du mener, som du selv udtrykker det, at: »flere og flere one night-stands ender i deciderede voldtægter(…) unge piger derfor ikke tager sig tid til at lære en fyr at kende, før de inviterer ham en tur med hjem i soveværelset?” (l. 30).

Dette citat siger meget, for her skriver Niarn ikke om det samme som HH. HH mener at flere unge mænd generelt voldtager kvinder. Niarn svarer med, at de skal lære fyren bedre at kende, før de tager ham med hjem, altså fordi han måske kunne finde på at voldtage. HH mener at lige meget om det er one-night stands eller ej, så burde antallet unge mennesker ikke begå voldtægt.

”Måske er det på tide, at du begyndte at interessere dig for de unge piger, i stedet for at rette al din opmærksomhed mod dem, de unge interesserer sig for, Hanne.” (l. 34). Er det ikke dem hun interesserer sig for da? Niarn forsøger at vende hendes egne argumenter mod hende selv. Men HH viser jo her, at det er de unge hun bekymre sig om, og hun mener at det have fundet frem til det skyldes rapmusikken.

Niarn har den påstand at ”hårde” ord mildnes med tiden, og han har et godt belæg for det (l. 37). Han giver bl.a. eksempler fra hans egne oplevelser, og fra historier (l. 38, l. 44, l. 47). Han laver en god argumentation for sin påstand om ordenes betydning.

Niarn mener at kunsten belyser problemer i samfundet, ikke at den skaber problemer (l. 56). Men alligevel skriver han, at der er en vekselvirkning mellem kunsten og samfundet (l. 55).

Han afslutter sin artikel med at skrive at det er latterligt og tilfældigt at HH har valgt ham og rapmusikken, som grunden til unges opførelser og holdninger (l. 61). Han siger indirekte at hun ikke har gennemtænkt sin artikel, og at hun mangler nogen at skyde skylden på.

Opsamling

Niarn forsøger at modargumentere Holsts. Han bruger mange fremmedord, som får ham til at lyde professionel. Han kommer med mange påstande, men hans belæg er ikke altid gode. Men han får svaret på Hanne-Vibeke Holsts læserbrev, og får klart sin holdning og sit budskab igennem, både her og budskabet med sin musik. Han fortæller klart, at meningen ikke er vold og forsøg på at være mandschauvinistisk.